Tekniske detaljer

Hos Nordic Pavilions tænker vi langsigtet og prioriterer holdbarhed. Derfor bruger vi minimalt med organiske materialer i vores konstruktioner for at forhindre råd og fugtskader. Vores moduler er designet til at holde i mindst 60-100 år og samtidig give 10-15 % mere indvendig plads.

De er velegnede til helårsbrug, takket være højisolerede materialer, der sikrer komfort i både kolde vintre og varme somre. Der kan tilføjes ventilationsløsninger for at opretholde en behagelig temperatur året rundt. Med et sundt indeklima, hurtig opvarmning og minimal vedligeholdelse er vores pavilloner fleksible nok til at blive brugt som kontor, gæstebolig, anneks eller hvad du ellers har behov for – med maksimal komfort i alle sæsoner.

Send os en forespørgsel.

Statisk konstruktion: 

Afhængigt af pavillonens formål kan den laves med eller uden en statisk konstruktion. Vi tilbyder tre forskellige modeller:

  • Model 1: Uden bundramme – ideel til mindre moduler, hvor der er minimal nedbøjning, og hvor man ønsker en økonomisk løsning.
  • Model 2: Med en kraftig stålbundramme – anbefales til større moduler for at give ekstra stabilitet og styrke.
  • Model 3: Med både kraftig stålbundramme og stålramme i vægge og tag.

Selvom sandwich-elementerne er selvbærende, kan der ikke udføres en ingeniørberegning på dem alene. Hvis du har brug for en pavillon, der skal kunne godkendes, kan den udføres med et stålskellet.

Isolering

Du kan vælge mellem PIR og polystyren, afhængigt af hvilket formål pavillonen skal bruges til. Alle gulvkonstruktioner er opbygget med PIR-elementer.

Fordelen ved PIR-elementerne er deres ekstremt høje isoleringsværdi, hvilket gør det muligt for os at tilbyde en pavillon, der kan godkendes til permanent helårsbeboelse, med en vægtykkelse på kun 160 mm! Til sammenligning kan en traditionel væg nemt være 400 mm tyk eller mere.

Isoleringsværdier:

PIR
100 mm – 0,22 W/m²K
120 mm – 0,18 W/m²K
150 mm – 0,16 W/m²K
160 mm – 0,14 W/m²K

Polystyren
100 mm – 0,39 W/m²K

Vægge

Alle vægge er konstrueret som en sandwichkonstruktion for at maksimere det indvendige areal.
Vægtykkelserne varierer fra 100, 120, 150 og 160 mm afhængig af behov.

Gulve

Gulvkonstruktionen er ligeledes opbygget som en sandwichkonstruktion, hvor du kan vælge mellem OSB, vandfast træplade eller en uorganisk plade som underlag.

Som standard leveres gulvet med en slidstærk vinylbelægning, men alle former for gulvbelægning kan installeres efter ønske.

Gulvtykkelsen kan variere mellem 100, 120, 150 og 160 mm, og gulvet er altid opbygget med PIR-isolering for ekstra styrke.

Tag

Tagkonstruktionen er også opbygget som en sandwichkonstruktion med énsidet taghældning, hvor der er en højdeforskel på 10 cm mellem langsiderne.

Der kan tilkøbes tagrender.

Tagtykkelsen kan variere mellem 100, 120, 150 og 160 mm.